tilbage til Cuba forside

Havana

Søndag den 11/2-2007

Efter morgenmad på hotellets tagterrasse kørte bussen os til et sted i nærheden af Våbenpladsen.
Vi begav os derpå ud på en lille byvandring i det gamle Havana, med første stop på Plaza de Armas – Våbenpladsen.

 

På dette sted blev Havana grundlagt.
Byen blev bygget omkring et ceibatræ, det oprindelige ceibatræ blev ødelagt i en orkan i 1928,
men er blevet genplantet flere gange siden.
En søjle markerer nu stedet hvor det oprindelige træ stod.

 

Ceibatræ – er et helligt træ.

  

Castillo de la Real Fuerza – er i dag den ældste bygning i Havana.
På toppen af tårnet er byens symbol en bronzefigur af La Giraldilla de la Habana.

 

Ved Våbenpladsen ligger der en lille park.
Det er almindeligt på Cuba, at der i hvert hjørne af en park står et ceibatræ og en kongepalme.

 Kongepalmen er endemisk på Cuba (vokser oprindeligt kun på Cuba).
Den kan kendes ved at være meget lige og med det nye skud som en spids/lynafleder lige i vejret.

Træbrosten lige udenfor det tidligere guvernørpalads – efter sigende var guvernøren træt af den megen støj
 når der kom hestevogne på brostenene, derfor lod han vejen belægge med træbrosten.

               

Figustræ – luftrødder der, når de vokser ned og kommer i berøring med jorden, fortsætter som jordrødder.

      

Vi gik videre til Plaza de la Catedral (Katedralpladsen).

 

Katedralen.

Mosaikvinduer.

 

Cigarrygere stiller op til fotografering for en skilling.

 

Hotel Ambos Mundos, her boede Ernest Hemingway da hen skrev klassikeren ”Hvem ringer klokkerne for”.

    

En pige er blevet så gammel at hun nu er kvinde – det fejres bl.a. med hun i en hvid kjole bliver fotograferet forskellige steder i byen.

 

Vi besøgte Havana Club Rum Factory, et rommuseum.

Vi fik en guidet rundtur, men guiden havde MEGET travlt, så den første del af museet fór han blot igennem.

Der var bl.a. en model af en sukker/rom fabrik.

 

Besøget sluttede med en smagsprøve af en 7-års rom, hvorefter der var mulighed for at købe rom.

   

 I museets patio kunne vi smage en drik med friskpresset saft fra sukkerrør.
Jens Christian skulle da også lige prøve at presse sukkerrør.

Derefter kørte vi til Revolutionspladsen.

 Monument til ære for José Martí.

Det er foran dette (ca. der hvor soldaten står)
Castro har stået og holdt nogle af sine mange timer lange taler foran store folkemængder.

 

   

Indenrigsministeriet er prydet med et portræt af Che Cuevara.

Der er en meget bred vej 9 vejbaner og næsten ingen biler.

 

”Vores” bus.

 På Cuba findes der forskellige farver på nummerpladerne, blå – grøn – rød – gul – orange og brun.

 

De blå sidder på statslige biler.
Disse biler er forpligtet til at tage personer med op at køre.
Ude på landet er det ikke ualmindeligt at folk står og venter i op til flere timer på at komme med op at køre.

De grønne nummerplader sidder på militærets biler.

 

På udlejningsbiler sidder der røde nummerplader.

 

Privatpersoner har gule nummerplader på deres biler.

 På biler tilhørende udenlandske personer der er bosat og arbejder på Cuba
sidder der enten orange eller brune nummerplader, den sidste farve ved jeg ikke hvad betyder.

Vi kørte gennem tunnellen under bugten over til El Morro, hvor vi skulle have vores frokost.

     

Der var denne dag en stor bogmesse, så der var masser af den lokale befolkning på stedet.

Batteria de los Doce Apóstoles (De 12 apostles batteri).
Hver kanon bærer et af apostlenes navne.

 

 

 

 

 

 Efter frokost kørte vi til revolutionsmuseet der tidligere har været hovedsæde for cubanske præsidenter.

 

Batistas kontor.

 

Dannie fortæller.

 

En gammel varevogn fyldt med skudhuller, den blev brugt af studerende ved et attentat mod præsidentpaladset i 1957.
Hovedparten af de studerende blev dræbt.

  Derefter gik Thorkild og jeg en tur ad den berømte Malecon.
Vandet slår så kraftigt ind, at det ofte sprøjter op over kanten.

              

  Derfra gik vi op gennem mindre gader til hotellet.

 

Kl. 19.00 mødtes vi alle for at køre ud i udkanten af byen til en villa,
der tidligere har været sommerbolig for en sukkerbaron.

Der købte vi vores aftensmad, og her som alle andre steder,
var der på et tidspunkt underholdning, i form af et orkester, der spillede og sang for os.

         

Som afslutning på middagen købte Thorkild sig en rom.