Lørdag den 10/2-2007
Allerede
fredag den 9. februar startede vores tur.
Kl. 23.40 kom vores taxa, der kørte os til rutebilstationen i Svendborg.
Herfra var vi med natbussen til Nyborg, hvor vi stod og frøs i godt 30 minutter,
inden det forsinkede tog kom.
Kl. ca. 3.00 ankom vi til lufthavnen i Kastrup.
Vi mødte ret
hurtigt flere, der skulle med Hannibal og Marco Polo til Cuba,
så vi drev sammen lidt omkring i lufthavnen, hvor der ikke var stole eller
lignende, så vi kunne sætte os og evt. sove lidt.
Dog var der en 7-Eleven der havde åbent, så der fik vi os lidt at spise.
Morgengymnastik.

Kl. 5.00 var der gruppe check-in,
derefter skulle vi gennem security – hvor der var en megalang kø – men de
åbnede lidt senere flere kontrolposter,
så vi kom alligevel hurtigt igennem.
Vores
fly til Amsterdam kom afsted med en lille forsinkelse.
I flyet fik vi en meget kedelig morgenmad, men vi fik da noget…

I Amsterdam var der efter planen 3½ times ventetid, men ventetiden blev lige
udvidet lidt,
og med 1 times forsinkelse fløj vi afsted mod Havana.
Vi landede i
José Martí Habana lufthavnen ca. 23 timer efter vi forlod Svendborg.
Efter yderligere 1¾ time, var vi kommet gennem immigration, havde vekslet
penge,
fundet vores bagage (undtagen Marianne) og kommet gennem tolden.
|
|
|
Vi venter på Mariannes bagage bliver efterlyst.
Kl. 19.10 (cubansk tid) – ca. 25½ time efter vi tog hjemmefra, var vi ved hotellet.
|
|
|
En lang tur til Havana – og dog – Columbus tog endnu længere tid om at komme til Cuba fra Europa.
Kort efter ankomsten til hotellet mødtes de fleste af os for at gå en tur i Havana.
|
|
|
![]() |
|
Vi ”fandt” en restaurant, hvor vi fik lidt at spise og drikke, inden vi fandt tilbage til hotellet for at få en tiltrængt nats søvn i en seng.