Tilbage til Bulgarien forside

Tsarefets - Arbanassi - Kmetovsti

Mandag den 4. september 2006

I programmet skriver 65 Rejser:

3. dag:
Byrundtur i Veliko Tarnovo med besøg i Tsarevets fortets ruiner fra middelalderen.
Siden 1965 har man arbejdet på en omfattende rekonstruktion af kongeborgen.
I den nærliggende lille by Arbanassi ser vi byens stolthed, Jesu Kristi Fødselskirke med værdifulde vægmalerier - et billedgalleri med 3.500 figurer og den enestående ikonostase med forgyldte træudskæringer.
Overnatning i den pittoreske landsby Kmetovtsi på det meget charmerende Hotel Fenerite*** - bygget i ægte bulgarsk stil.

 

Kl. 9.00 havde vi klaret alt det praktiske (spist morgenmad pakket kuffert/bus m.m.)
og kørte det lille stykke der var til fæstningen på Tsarevets.
Man kommer dertil via en bro og gennem tre porte med vagttårne.

   

Meget ligger hen som ruiner, men enkelte dele har man rekonstrueret.

   

   

   
Henrettelsensklippen, herfra blev de dødsdømte kastet i Jantrafloden.

   

Bl.a. Patriakkirken er genopbygget, den blev indviet i 1985 og indeholder Museet for Socialistisk Billedkunst.
Mod betaling kan man få lov at fotografere derinde.

           

   

Malerierne måtte ikke indeholde religiøse motiver,
men flere steder er det dog lykkedes maleren, Theophan Sekerov, at få et religiøst islæt ind.

           

Vores tur gik videre til den lille by Arbanassi, byen er mest kendt for sin kirke, Jesu Kristi Fødselskirke.
Kirken er en beskeden lav bygning, der nærmest ligner en lade, men indenfor er den bemalet med ikoner overalt fra gulv til loft.


Et typisk hus i byen

   
I Arbanassi besøgte vi også Konstancialievs Hus, huset har tilhørt en velhavende handelsmand.

   
Huset var forsynet med et lokum.


Datidens barselsorlov: barselsværelset,
her var kun adgang for den kvinde der havde født og nogle ganske få hjælpere de første 10 dage efter en fødsel.


 Inden vi forlod byen skulle vi lige have lidt at spise, de sædvanlige 4 retter mad.
Jeg blev dog ikke budt noget af desserten,
men da det var melon, som giver mig nældefeber, var der ingen grund til at gøre opmærksom på det.

 Vi kørte så tilbage til Veliko Tarnovo, hvor vi havde en time for os selv,
så vi bl.a. kunne få købt frimærker, dem kan man nemlig kun købe på et posthus.

Nattens hotel lå i den lille by Kmetovtsi.

   
Da vi var blevet indkvarteret, var der tid til en gåtur ud af byen.

  



Der blev også lige tid til at skrive et par postkort.

   
Aftensmaden var de sædvanlige 4 retter mad, den første en salat, desserten yougurt med honning.

De havde en aldeles fortræffelig bulgarsk vin, så man kan godt lave gode vine i Bulgarien.